- tid
- substantiv
1. tid, tidsrum
Tid och rum
Tid og sted
Tid är pengar, brukar man säga!
Tid er penge, plejer man at sige!
2. (bestemt) tidspunktFå tid hos doktorn
Få en tid hos lægen
Familjen äter alltid vid den tiden
Familien spiser altid på det tidspunkt
3. del af tidHon läser i sina böcker på de märkligaste tider på dygnet
Hun læser i sine bøger på de mærkeligste tidspunkter
4. mængde tidDet tar rätt lång tid att lära sig att åka skridskor
Det tager temmelig lang tid at lære at løbe på skøjter
5. tidligere tid, tid der har væretPå min tid (förr i tiden) gick man i skolan på lördagarna
Før gik man i skole om lørdagen
Dra ut på tiden
Trække tiden ud, trække i langdrag
Få (ha) tid att göra något
Få (have) tid til (at gøre) noget
Gå ur tiden
Forlade denne verden, dø
Gå över tiden
Gå over tiden (om gravide)
Göra något på tid
Gøre noget og regne ud hvor hurtigt det kan gøres
Passa (hålla) tiden
Holde tiden, ikke komme for sent, ikke være klar til tiden
Se tiden an
Se tiden an, vente og se hvordan tingene udvikler sig
Ta sig tid; Ta god tid på sig
Tage sig tid til at gøre noget, selvom man har meget andet at lave; Tage sig god tid, gøre tingene langsomt
Vara före sin tid
Være forud for sin tid, starte med noget før alle andre
Det är (var) på tiden!
Det er (var) på tide, endelig!
I tiden
Moderne, tilpasset tidens krav
Med tiden, så småningom
Med tiden, efterhånden, lidt efter lidt
Nu för tiden
Nu, for tiden
På sista (senaste) tiden
I den sidste (senere) tid
Under tiden
I mellemtiden, samtidigt
Över tiden, över tid
Efterhånden som tiden går
Tids nog
Tids nok (tidsnok)
Svensk-dansk ordbog. 2013.